ILS - International Language Studies

International Language Studies - studieretningen (ILS)

Sidder tungen lige i munden?
Med to sprog på A-niveau har ILS stort fokus på udvikling af dine kompetencer inden for sprog, kulturforståelse, international samhandel og økonomi. ILS har fokus på at udvikle dine evner til at
kommunikere, forhandle og træffe beslutninger i et internationalt handelsmiljø. Da kendskab til sprog og din evne til at begå dig i en globaliseret verden er centrale på ILS, har vi indlagt to studierejser undervejs.

Er du ILS-typen?
Har du en global kommunikatør i maven - og sigter du efter at kunne begå dig professionelt på flere af de store verdenssprog, når du får gang i karrieren? Spidser du ører, når emnerne er danske virksom-
heders ageren på fremmede markeder, forbrugsmønstre, markedsog levevilkår i andre kulturer? Er du interesseret i kommunikation, markedsføring og medier i et internationalt perspektiv? Ser du dig selv som danske virksomheders mand eller kvinde på fremmede markeder? Vil du gerne bruge dine studieture til at få pudset sprogkundskaberne af? Er du nysgerrig efter at udvide horisonten i andre kulturer og anderledes samfund? Hvis ja, så er ILS en oplagt mulighed for dig!

Der er diverse omkostninger forbundet med studietur på 2. år. Omkostningerne til studieturen er ca. 5.000 DKK. Der tages forbehold for prisændringer.

Studieretningsfag: Spansk A / Tysk A / Kulturforståelse C

Obligatoriske fag: Dansk A / Engelsk A / Samtidshistorie B / Afsætning B / International Økonomi B / Virksomhedsøkonomi B / Matematik C / Samfundsfag C / Erhvervsret C

Valgfag: Du vil i løbet af dine 3 år i handelsgymnasiet skulle vælge nogle valgfag. Valgfagene du kan vælge imellem, afhænger af hvilket andet fremmedsprog samt studieretningsfag, du har. Du vil blive informeret og vejledt om valgfag, når du er begyndt på handelsgymnasiet.

Vi indsamler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du har accepteret brugen af cookies, og vi bruger også en cookie til at huske dit svar. Nej, tak!

Læs mere om vores brug af cookies.