Merkantil EUX – Business
Hvis du ønsker en uddannelse, hvor du både opnår at blive faglært og får studiekompetence med gymnasiale niveauer
... så er du havnet rette sted!
Merkantil EUX – Business er en erhvervsuddannelse, men indeholder mange af de samme faglige niveauer som gymnasieuddannelserne. Med en EUX får du både en studenterhue og et erhvervsuddannelsesbevis.
Merkantil EUX - Business giver mulighed for at komme hurtigt ud i erhvervslivet og gøre karriere, men uddannelsen åbner samtidig muligheden for at fortsætte studierne på en videregående uddannelse – og det allerede efter to år. Vælger du læreplads efter de to år, har du hele uddannelsen efter fire år.
Du skal primært vælge en Merkantil EUX – Business, hvis du er ambitiøs og ønsker et arbejde inden for følgende områder:
- Kontor
- Finans
- Butik (detail)
- Handel
- Event
Værdier
På Merkantil EUX lægger vi særligt vægt på de fire værdier:
- Faglighed
- Dialog
- Trivsel
- Fællesskab
Vi lægger vægt på, at alle elever bliver så dygtige som muligt og lærer at leve op til de faglige krav, der stilles på uddannelsen og af erhvervslivet.
Da vi på skolen er vi mange mennesker sammen, lægger vi udover de faglige krav også stor vægt på den daglige trivsel. Hvis alle skal komme til orde og trives på skolen, er det vigtigt, at der er en god og fornuftig dialog mellem os.
Det er blandt andet vigtigt, at vi taler pænt til hinanden og udviser respekt over for hinanden, både lærere og elever imellem og elever indbyrdes. God trivsel kommer blandt andet af, at den enkelte kan føle sig tryg på skolen, og den tryghed kommer blandt andet af respekten for hinanden, at der ikke mobbes og at der er en god og positiv stemning på afdelingen. Et godt fællesskab øger også den gode trivsel.
Det skal være rart at tage af sted til skole hver morgen!