Idræt

Idrætsstudieretningen

Krop og hjerne i samspil!
På denne studieretning får du mulighed for at tage din studentereksamen, uden at gå på kompromis med din træning. På idræt arbejder vi målrettet med at tilføre din træning en teoretisk viden, herunder arbejds- og træningsfysiologi og fysisk kapacitet. Undervejs tager vi på en kombineret studietur/træningslejr til en relevant sportsressort. Der er mulighed for at få fri til træningssamlinger samt mulighed for fast skemafrihed til egen træning på idræt.

Er du 'idrætstypen'?
Træner du idræt på højt niveau? Vil du gerne kombinere dine faglige og dine idrætsmæssige ambitioner? Er du god til at arbejde selvstændigt og er du indstillet på at tage ansvar? Er du indstillet på, at ca. 10 % af undervisningen er lagt ud som virtuel undervisning, for at give fleksibilitet og plads til træning? Vil du gerne tilføje en teoretisk viden om kroppen til din fysiske kunnen? Vil du gerne studere og lære i et studiemiljø med andre idrætsudøvere fra andre sportsgrene?

BEMÆRK: Det er en betingelse for at vælge denne studieretning, at du dyrker en sportsgren aktivt - at du er tilknyttet en klub og/eller træner. Der er også krav om, at der er en kontaktperson i klubben, der indgår i tæt samarbejde med skolen.

Vi tager på studietur på 2. år. Omkostningerne til studieturen er ca. 5.000 DKK. Der tages forbehold for prisændringer.

Studieretningsfag: Afsætning A/ International Økonomi A/ Idræt B.
Obligatoriske fag: Dansk A /Engelsk A /Samtidshistorie B/ Virksomhedsøkonomi B
Samfundsfag C /Erhvervsret C / Matematik C.

Valgfag: Du vil i løbet af dine 3 år i handelsgymnasiet skulle vælge nogle valgfag. Valgfagene du kan vælge imellem, afhænger af hvilket andet fremmedsprog samt studieretningsfag, du har. Du vil blive informeret og vejledt om valgfag, når du er begyndt på handelsgymnasiet.

2. Fremmedsprog: Tysk B, Fransk A, Kinesisk A eller Spansk A

Vi indsamler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du har accepteret brugen af cookies, og vi bruger også en cookie til at huske dit svar. Nej, tak!

Læs mere om vores brug af cookies.