Grundforløbet
Alle gymnasiale uddannelser begynder med et halvt års grundforløb, som afsluttes i december. Efter juleferien tager du hul på de resterende to og et halvt år på studieretningsforløbet. Figuren nedenfor illustrerer hele handelsgymnasieforløbet fra grundforløb over studentereksamen til videre studier på universitet eller handelshøjskole:
Prioritering af studieretninger inden du starter på hhx grundforløbet
Når du er optaget på Køge Handelsgymnasium, skal du ønske op til tre studieretninger i prioriteret rækkefølge. Vær opmærksom på, at studieretningerne ikke er fastlagt, før du endeligt bekræfter dit studieretningsvalg, når grundforløbet ender i december. Det er en forudsætning for oprettelsen af en studieretning, at mindst 30 elever vælger den.
En god start med nye skolekammerater
Grundforløbets undervisning og gruppearbejde på tværs af stamklasser betyder at du som nystartet gymnasieelev hurtigt får nye venner i andre klasser, ud over dem du skal tilbringe de næste tre år sammen med i din stamklasse.